Maling af væg

Det behøver ikke være et stort projekt at skulle male en væg. Der findes mange tips og tricks til at gøre malerarbejdet nemmere, i denne guide får du en detaljeret gennemgang af hvordan du maler en væg. 



Rengøring

For det første kan det være en god idé, at rengøre din væg inden du begynder på at male. Fjern evt. spindelvæv og støv fra hjørnerne med en støvekost. Herefter kan man vaske væggen med en gang grundrens, hvis væggen virker snavset og beskidt. Det kan være der har været spildt noget op ad væggen, hvis det er i et børneværelse eller i køkkenet. 

Grundrensen sikrer at malingen bedre binder på overfladen. Maling kan have svært ved, at hæfte ordentligt på fedtede og glatte overflader. Grundrens blander du op i vand, og påføre væggen, herefter skyller du med rent vand, og tører med en microfiberklud.

Du skal bruge: Støvekost, Grundrens, Klude eller Svampe.


 

Spartling

Er det en ældre bolig du bor i, vil der formentlig være nogle skruehuller fra billeder, hylder og malerier der har hængt på væggen. Her er det du bruger, det som de fleste kalder polyfilla, men i rigtig tale hedder spartelfiller. Det er super at bruge til huller og revner, da det ikke synker ret meget og tørre hurtigt. Man kan også bruge den nye type filler - letvægtsfiller, som er en flødeskumsagtig konsistens. Den er utroligt nem at påføre, og tørre stenhårdt op ret hurtigt. 
Når filleren er tør, er det en god idé at slibe let med sandpapir korn 120, ellers kan du risikere at se hvor du har spartlet bagefter. 

Du skal bruge: Spartelfiller Pulver eller Klar-til-Brug, eller Letvægtsfiller, Spartel, Sandpapir og Slibeklods.


 



Fugning

Nu kan du fuge revner og sprækker langs fodpaneler og dørkarme. Det giver bare lige den sidste finnish på projektet. Skal du male to gange, hvilket man som oftest skal, kan det være en god idé at fuge mellem første og andet lag maling. På den måde kan du se lige nøjagtig hvor der skal laves en fuge, da de synlige sprækker vil skinne i gennem. 
At fuge er egentlig ret simpelt. Du bruger en fugepistol, som du sætter fugepatronen ned i. Er det små revner og sprækker du skal fuge, så lad vær med at skær hullet i spidsen af patronen for stort. 
Tryk lidt på pistolen til fugemassen begynder at rende, og så kører du bare hen langs revnen, gerne lidt mere end det ser ud til det kan være. Når du har gjort det, tager du en fugtig klud og så skal din finger på arbejde. Fugt din finger, og glat fugemassen ud. Sørg for at tørre dine fingre for klumper af fugemasse inden du går videre. Tør evt. overskydende fugemasse væk med den våde klud med det samme. Du kan også bruge en fugepind til at glatte fugen med, hvis ikke du vil have beskidte fingre.

Du skal bruge: Acrylfuge, Malefuge eller Latexfuge, Fugepind, Klud, Spand.



Afdækning og maling af kanter
Der findes naturligvis personer der er rigtig dygtige til at male, især langs fodpaneler og dørkarme. Hører du ikke til dem der har en lige hånd, så brug en gang malertape. Det gør selve malerarbejdet væsentlig sjovere og lettere at gå til.
På gulve er det smartest at bruge enten afdækningspap hvis du ikke maler særlig tit. Du kan også bruge afdækningsfilt, som kan bruges igen og igen. 
Møbler og ting dækkes af med plastik.
Når du har dækket af starter du med at male kanter med en pensel, gerne med lidt bredde f.eks. en 3-5 cm alt efter hvad du synes du kan styre. I hjørnerne mellem to vægge kan du bruge en hjørnerulle, som giver samme struktur som den store malerulle. 

Du skal bruge: VægmalingAfdækningstape, Pap eller Filt, Plastik, Pensel, PenselholderHjørnerulle.

 

 

 


 

 

 


Så skal der males

Når du har malet kanterne hele vejen rundt, både langs karme, fodpaneler og loftet, så skal du i gang med det sjove. Få fat i en egnet størrelse malerulle du kan håndtere. Det skal helst være en rulle med lang luv, som kan opsuge noget maling. Mange vælger at tage en korthåret valse, da de er bange for, at der kommer meget struktur fra en langluvet valse. Bruger du en microlinevalse, er den lavet så den kan suge meget maling, men samtidig give en utroligt flot lav struktur på væggen. 
Benyt gerne et forlængerskaft hvis du skal male større flader. Den giver en god ergonomi så du ikke får ondt i ryggen og armene, samtidig er det lettere at overskue væggen så du kan få fordelt malingen godt. 
Normale vægmalinger kan males anden gang efter 3-4 timer. Mange snyder og maler når de kan mærke at malingen er tør, det er dog langt fra nogen god idé. Du kan risikere at hive det lag maling du lige har malet af igen, fordi malingen stadig er "åben". 
Brug nogle spandeposer til rullespanden eller bakken, så undgår du at skulle vaske dem når du er færdig. Spandeposerne kan også bruges til at pakke pensler og ruller ind imellem første og andet lag maling, så de ikke tørre ud.

Du skal bruge: Malerulle, Bakke eller Spand, SpandeposerSkaft og Teleskopskaft.



Efter du har malet

Når du har fået klaret det hårde arbejde, samler du pappet og tapen sammen og smider det i en affaldssæk til småt brændbart.
Pensler og valser stiller du i blød i en spand vand natten over, så det kan opløse malingen fra dem. På den måde er det let og lige til at skylle malingen ud af rullerne, så du kan bruge dem næste gang du skal male. 
Er uheldet ude og du har spildt noget maling hvor det ikke skulle være, så prøv forsigtig med noget lunkent sæbevand, og en skuresvamp, om du kan få opløst det. 

Du skal bruge: Affaldsække, Spand, Skuresvamp


Har du yderligere spørgsmål til det at male en væg er du velkommen til at kontakte os på chatten, nede i højre hjørne eller på webshop@beckmann.dk