Maling af vinduer - Ude

Her finder du en komplet guide til maling af vinduer

Hos Beckmann sætter vi en dyd i, at hjælpe befolkningen med at lave gode gør-det-selv opgaver. 

I dette afsnit fortæller vi om hvordan man bedst kommer i mål med maling af dine vinduer. Det kræver meget forberedelse, men så kan du også sikre en lang og holdbar løsning. 



1. AFRENS


Det er vigtigt at få renset alger, begroninger og løs maling af, inden du går videre.

Begynd med at vaske med uderens, og rens derefter med algerens. Når det er tørt, kan du begynde at slibe med sandpapir, og hvis det er nødvendigt med et skrabejern.



2. GRUNDING


Er der kraftig afskalning ind til det rå træ, er det vigtig at få skrabet døde træfibre væk også.

Herefter grunder du med en grundingsolie. Lad grundingsolie trække ind i en halvtimes tid, inden du smøre trægrunder på.



3. MAL


Efter fire timer kan du male over med en vinduesmaling med en god pensel, vi anbefaler en sprossepensel til mindre steder og langs kanter, og en ovalpensel til de lange lige strøg. Sørg for at smøre godt med maling på, især i bundstykket. Et tykkere lag er lig med en længere holdbarhed, og jo tykkere lag maling der er på, jo sværere har fugt ved at trænge ind i træet. 

At holde fugten ude af træet, er alfa omega for et langtidsholdbart resultat. Så det er en god idé at gennemgå dine vinduer hvert forår, for at se om der er komme afskalninger. Jo hurtigere du får repareret disse blottelser, jo bedre.