Guide
Umalede overflader (Glasvæv, Filt, Tapet, Gipsplader, Puds, Beton mv.) : Rengør fladerne for snavs og støv og grund med Scotte Grund.
Tidligere malede overflader: Vask med Malervask, og skyl med vand. Dette gøres for at sikre en bedre vedhæftning for den nye maling. Hvis der er skidt og snavs på overfladen, har malingen svært ved at binde på overfladen. Blanke overflader slibes med sandpapir.
1. Dæk af med tape langs paneler og vinduer. Pap, plastik eller afdækningsfilt på gulvet.
2. Mal først kanter med en pensel. Mal herefter de store flader med en rulle.
3. Er der revner eller sprækker omkring paneler og vinduer, fuges der med akrylfuge når malingen er tør.
4. Når første lag maling og akrylfuge er tør, males der anden gang med samme fremgangsmåde som første lag.
Kan tones i lyse farver. Husk at vi altid toner gratis i vores produkter!
- Ved toning indeholder spanden 9ltr + tonepasta.
Glans: 5 (Mat)
Rækkeevne: 6-8 m2 pr. liter
Tørretid: 0,5 time
Overmalbar: efter 3 timer
Rengøring af værktøj: Lunkent vand