Om os

 

 

Opslået af Beckmann Farver på 8. april 2016

 
Om Beckmann

Beckmann er en kæde af farvehandlere med alt inden for maling og tapet. Vi forhandler det professionelle Norske mærke Gløco, som er en af Nordens førende og mest ambitiøse producenter af miljøvenlig maling af allerhøjeste kvalitet. Vores medarbejdere er specialister i vores produkter og guider dig sikkert gennem processen fra både valg af værktøjer og varer til det færdige resultat, som du kan være tilfreds med.

En butik bliver til…

I 1965 blev den første Beckmann-butik til. Jørgen Beckmann havde en vision om at sælge kvalitetsprodukter til den billigste pris.

Østerbro var stedet for denne drøm, og i en lille kælderbutik forsøgte han at fuldføre drømmen.

De delte samme motivation og drøm om salg af kvalitetsprodukter til billigst mulige pris.

En ny butikskæde bliver til…

Idéen om at åbne flere butikker blev derefter vakt til live. I 1996 overtog Martin Beckmann forretningen og satte gang i en række nye tiltag - heriblandt åbningen af nye filialer. Martin moderniserer forsat forretningskonceptet bl.a. ved i endnu større grad at lægge vægt på højeste kvalitet både i kundeservice og produkttyper samt præsentation af malevarerne uden at svigte udgangspunktet med de lavest mulige priser.

Beckmann er navnet…

Efter åbningen af den første lille kælderbutik på Østerbro i 1965, har Martin Beckmann udvidet sit nye forretningskoncept med moderne malevare til ”gør-det-selv-kunder” i 6 store forretninger på Sjælland. I de nye forretninger er der især lagt vægt på at illustrere malearbejdet og lette produktvalget samt forsyne kunderne med letforståelige arbejdsbeskrivelser.

Trods god vækst og moderne tider, er det stadig vigtigt for Beckmann at holde fast i de oprindelige værdier; nemlig at yde professionel rådgivning og sælge kvalitetsprodukter til de lavest mulige priser.

I dag er det også vigtigt, at du, som kunde hos Beckmann udover dette, kan få den absolut bedste og opdaterede rådgivning igennem vores ansatte, visuelle løsninger og en trin-for-trin guide.

Vi bestræber os altid på at gøre vores yderste for hver eneste ”gør-det-selv-kunde”, da det jo er et vigtigt forløb at igangsætte et nyt maleprojekt, som skal give daglig glæde og øget livskvalitet.

Hos Beckmann sætter vi i høj grad pris på at have tilfredse kunder, som vi har gjort vores yderste for at assistere fra deres start-idé og helt frem til et færdigt og tilfredsstillende resultat af deres malearbejder.

Vi får løbende lavet blindtests på et uafhængigt laboratorium, som tester vores produkter, der sammenlignes med vores konkurrenters. Disse blindtests er med til sikre, at produkterne absolut er af den bedste og mest professionelle kvalitet.