Guide: Maling af vinduer - sådan gør du

Maling af vinduer tjener ikke kun et æstetisk formål, men det har også et praktisk formål. Særligt maling af udendørs vinduer er vigtigt, idet disse vinduer er en udsat del af husfacaden. Udendørs vinduer udsættes nemlig for mange forskellige temperaturer og vejrforhold, som kan lede til kondens og fugt. Hvis fugten trænger ind i vinduerne, kan der opstå råd og svamp. For at undgå dette, skal vinduerne males helt tætte.

Men hvordan maler man vinduer? At male vinduer er heldigvis ikke en så kompliceret proces. Hos Beckmann har vi lavet en let og overskuelig guide, så du nemt kan komme i gang med at male dine vinduer. 

Hvor ofte skal man male vinduer?

Som udgangspunkt anbefales det, at du maler dine vinduer som minimum hvert 10. år. Dette afhænger selvfølgelig af, hvor udsatte dine vinduer er. Hvis du eksempelvis har sydvente vinduer, som får meget sol, kan det være nødvendigt at male disse vinduer hvert 5. år. 

Hvis du oplever, at der synlige revner og slitage i malingen, er det en indikation på, at vinduerne trænger til ny maling. 

Det præcise tidspunkt for hvornår det er bedst med maling af udendørs vinduer afhænger meget af vejret. Det er bedst at male, når det er tørvejr. Samtidig anbefales det ikke at male i direkte sollys, da malingen ikke vil nå at trænge ind i træet, før det er tørret. En letskyet dag er derfor at foretrække. 

Lav et grundig forarbejde

Før du kan komme i gang med maling af dine vinduer, er det vigtigt, at du først og fremmest laver et grundigt stykke forarbejde, så du kan få det bedst mulige resultat. 

Start med at støvsuge og børste vinduesrammerne og -karmene af for støv. Hvis der sidder store flager med løs maling, er det også vigtigt, at du får skrabet det af og slebet det ordentlig ned. Du kan eventuelt benytte noget sandpapir eller et slibehåndtag. Hvis der sidder støv og store flager med gammelt maling tilbage, ender du med en ujævn overflade, når den nye maling påføres. 

Når malingen er skrabet væk, skal vinduesrammen og -karmen vaskes grundigt med grundrens, da det bedre kan trænge ind i overfladen og fjerne fedt og snavs. Vask vinduesrammerne og -karmen efter med vand. 

Vælg den rette maling til dine vinduer

Når du skal male vinduer, er det vigtigt, at du bruger den rette maling og ikke mindst grunder. Det anbefales at du først og fremmest giver vinduesrammerne og vindueskarmen en omgang grundingsolie eller trægrunder, særligt hvis der er tale om maling af udendørs vinduer. Grundmalingen har en god dækkeevne og sørger for en pæn og jævn overflade. Grundmalingen skal have lov til at tørre i mindst 12 timer før udendørsmalingen kan påføres. 

Når grunderen er tør, kan du begynde at påføre vinduesmaling. Vinduesmalingen indeholder midler, der blandt andet beskytter træet mod råd, svamp og alger.

Sådan maler du vinduer

Når du skal male vinduer, skal du være opmærksom på, at det kan tage et par dage at udføre. 

Inden du går i gang med at male, er det en god idé at dække kanterne af ruderne til med afdækningstape, så du ikke risikerer at få maling direkte på ruderne. For at påføre vinduesmalingen anbefales det, at du bruger en pensel med syntetbørster. Størrelsen af pensel afhænger af størrelsen på det område, som du skal male. Du kan se vores brede sortiment af pensler med syntetbørster her

Start med at male glaslisterne og derefter de større overflader. Kom godt rundt i alle kanterne med malingen og følg tørreanvisningerne. Med vinduesmaling fra Beckmann er der en kort tørretid på kun to timer. Vinduerne skal have mindst to lag maling, for at få bedst mulige resultat. Her er det vigtigt, at du venter med at påføre det andet lag maling til det første er tørt.