Oliering af hårdtræsterrasse

Skrevet af Casper | 1. august 2017


Det har ikke rigtig været vejr til, at ordne træterrassen i år, men arter vejret sig i august, er det en fin anledning til at få ordnet terrassen inden det er for sent. I denne artikel, vil jeg fortælle hvor nemt det egentlig er. 

Artiklen fortsætter under billedet

På ovenstående billede er det færdige resultat, for at nå dertil skal vi igennem et par trin først. Har du en ældre træterrasse, som har fået olie eller andet tidligere, skal du først konstatere om det ryger af i flager, eller om det er simpelthen bare er slidt ned. 

Er der løse flager, skal du henover det med en gang slibepapir, enten på en maskine eller med håndkraft. 

Artiklen fortsætter under billedet

Så skal du i gang med terrassevasken. Beckers Terrassevask er en pulver, som blandes med 5 liter lunkent vand, og skal stå og trække i nogle minutter inden brug, så det kan blive opløst, så start med at gøre det.

Herefter spuler du terrassen godt over med rent vand fra en haveslange, så den er godt våd. Det kan ikke anbefales at gøre det her, i høj solskin, da træet nu ikke må tørre ud. 

Når du har væddet træet godt, påfører du blandingen med en blød vaskebørste i et godt jævnt lag. Sørg hele tiden for at træet er vådt!

Lad terrassevasken virke i 15 minutter, og skrub så godt efter med en skurebørste eller andet der kan skrubbe uden at ridse træet. Til slut skyller du det godt igennem med vandslangen - som i VIRKELIG vandes igennem!. 

Artiklen fortsætter under billedet

Når det er tørt, burde din terrasse ligne noget nær på billedet herover, måske endda lidt mere blegt at se på, alt efter hvilket træ det er. 

Lad det tørre helt op, inden du giver det olie!

Til almindelige træterrasser af fyrtræ, lærk osv. anbefales det at bruge Beckers Elit Træolie, som er en vandfortyndbar klar olie. Den kan om nødvendigt tones i forskellige nuancer af brun og grøn, hvis man ønsker en mere beskyttende overflade mod sollys. 

Til hårdtræ som på billedet, anbefaler vi at bruge Beckers Elit Ædeltræsolie. Ikke nok med, at fremhæve træets flotte naturlige farve, så giver den også en smule glød til træet. 

Påfør olien i et tyndt lag. Giv det hellere to gange, end et tykt lag, da for meget olie kan fedte overfladen, og give den en meget uenst udtryk. Har du alligevel fået for meget olie på, skal det helst tørres væk indenfor 15 minutter. 

Olien kan godt se lidt blakket ud det første døgn efter, men så længe der ikke lægger søer af olie, så skal det nok tørre ind, og blive en flot ensartet overflade.