Maling af badeværelse

Maling af badeværelse - sådan gør du!

Trænger dit badeværelse til nyt liv? Maling af badeværelset kan gøre en enorm forskel, og samtidigt spare dig en masse penge. 

Badeværelset er et af de rum, som udsættes for mest daglig slid. Samtidig er det også et af de dyreste rum at renovere. Murerarbejde, nye fliser og lign. koster mange penge, og det kan derfor hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis badeværelset skal piftes op.

Heldigvis kan du slippe relativt billigt afsted med en omgang maling af badeværelset, og stadig få et rigtig flot slutresultat. Det kræver dog, at du først og fremmest laver et grundigt stykke forarbejde. 

Hos Beckmann har vi lavet en let og overskuelig guide til, hvordan du maler dit badeværelse fra start til slut. 
 

Vælg den rette maling til badeværelset

Før du kan komme i gang med din malerprojekt, er det essentielt, at du først og fremmest vælger den rette maling. 

Hvis du skal male ude på dit badeværelse, anbefaler vi på det kraftigste, at du benytter en vådrumsmaling. Vådrumsmaling er en særlig type maling, som er beregnet til såkaldte vådrum som eksempelvis et badeværelse, køkken, bryggers eller andre rum, hvor der er risiko for vand, fugt og damp.

Hvis vand, fugt eller damp trænger ind i dine vægge, risikerer du at få en vandskade. Derfor skal du benytte en vådrumsmaling, da den er mere vandafvisende end almindeligt vægmaling. 

Hvis du skal male væggene i dit badeværelse, kan du sagtens benytte almindelig vægmaling, dog anbefaler vi, at du vælger en maling med glans 25-30 som minimum. Jo højere glans malingen har, desto mere modstandsdygtig er malingen mod vand og fugt. 

Hvis der i stedet er tale om maling af fliser i badeværelset, som er placeret i en vådrumszone som eksempelvis brusenichen eller området omkring et badekar, skal du bruge en decideret vådrumsmaling.

Er du i tvivl om, hvordan du maler fliserne i dit badeværelse? Hos Beckmann har vi også lavet en trin-for-trin guide til maling af fliser
 

Grundig afrensning 

Når du har fået styr på, hvilken maling der skal bruges, er det vigtigt, at du gør overfladerne klar til at blive malet på. Du skal derfor foretage en grundig afrensning af badeværelset, hvor du får fjernet alt fedt, snavs og eventuelle sæberester. Her kan du bruge en grundrens. Det er også en god idé at få afkalket badeværelset med en kalkfjerner

Grunden til at det er vigtigt at foretage en grundig afrensning af badeværelset, inden du begynder at male, er så du kan få en pæn, ren og jævn overflade, når malingen påføres. 
 

Benyt en vådrumsgrunder

For at vådrumsmalingen skal have bedst mulige forudsætninger for at hæfte sig ordentligt, er det en god idé at benytte en vådrumsgrunder. Ved brugen af en grunder får du også en langt flottere og mere holdbart slutresultat. 

Vådrumsgrunderen påføres ligesom maling med en pensel eller en malerrulle. Vær ikke nærig med grunderen, men mal dog kun et lille areal af gangen; det skal helst stadig være vådt, når der skal opsættes glasfilt eller glasvæv. 

Opsætning af glasfilt eller glasvæv 

Når badeværelset skal males, kan der være flere gode grunde til at sætte glasfilt eller glasvæv på væggene først. Det giver et flot ensartet slutresultat, og kan samtidig hjælpe med at skåne og styrke væggens overflade.

Om du skal vælge glasfilt eller glasvæv afhænger af, hvilket slutresultat du ønsker. Nogle fordele ved glasfilt er, at det skaber en glattere overflade, så malingen kan påføres mere jævnt. Det er også lettere at opsætte og har et moderne udtryk.

Alternativt kan du vælge glasvæv, som skaber en mere synlig og ru struktur. Det er dog stærkere og mere fleksibelt, og kan beskytte mod revner. 

Uanset hvilken du vælger glasfilt eller glasvæv, er det vigtigt, at du vælger en, der er beregnet specifikt til vådrum. 

Her kan du se vores trin-for-trin guide til opsætning af filt, glasfilt og glasvæv i vådrum
 

Sådan maler du med vådrumsmaling

Vådrumsmaling påføres på samme måde som almindelig maling med enten en pensel i passende størrelse eller med en malerrulle. Vær ikke nærig med vådrumsmalingen når den påføres på væggen. 

For at få det pænest resultat, bør du give to lag maling. Har du ikke benyttet en vådrumsgrunder inden, kan det være nødvendigt med et tredje lag maling.