Sådan maler du: Guide til gør-det-selv projekter

Trænger dit hjem til noget nyt liv? Ved at svinge malerpenslen kan du gøre en enorm forskel, uden at du behøver at kaste dig ud i det store renoveringsprojekt. 

Hos Beckmann har vi lavet en stor guide over gør-det-selv projekter til hjemmet. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du maler.


Hvad er maling?

Maling har mange forskellige funktioner og kommer i mange varianter. Maling bruges til at dekorere med, og kan gøre alverdens til forskel for din indretning uanset om det drejer som om maling af vægge eller maling til møbler. Ligeledes kan maling også bruges til at forstærke og beskytte emner, og tjener derfor også en praktisk funktion såvel som en æstetisk.  

Du kan læse mere om, hvad maling er her.
 

Hvad skal jeg male?

Maling tjener mange formål. Det kan både forstærke og beskytte emner, og så tjener det selvfølgelig også et æstetisk formål. Der findes derfor mange grunde til at svinge malerpenslen.

Er du i tvivl om hvad du skal male? Hos Beckmann har vi lavet mange trin-for-trin guides til malerprojekter i hjemmet. Du kan finde guides til maling af væg, maling af loft, maling af betongulv, maling af køkkenlåger, maling af vinduer, maling af døre, maling af gamle møbler, maling af badeværelse og meget mere!

Uanset hvilket malerprojekt du overvejer, kan du finde inspiration blandt vores mange guides. 
 

Hvor meget maling skal jeg bruge?

Hvor meget maling du skal bruge afhænger selvfølgelig af, hvad du skal male. Der er dog nogle tommelfingerregler, som du kan benytte. 

Man siger som udgangspunkt at en spand maling på 3 liter dækker omkring 18-30 kvm. En spand på 5 liter dækker 30-50 kvm og en spand på 10 liter dækker omkring 60-100 kvm. 

Derudover kommer det også an på, hvilken overflade der skal males. Vægge og lofter skal typisk bruge 1 liter maling til 6-10 kvm. Træ- og metaloverflader bruger ligeledes 1 liter maling til 6-10 kvm. Når det kommer til facade og murværk, skal du bruge 1 liter til at dække 6-8 kvm.

For gulve skal du bruge 1 liter til 5-6 kvm.

Du skal dog huske at tage højde for, at både vægge, loft, gulve og møbler oftest har brug for minimum to lag maling.